Nye minimumsnormeringer i daginstitutionerne har længe været præsenteret som en stor sejr for børn og forældre. Som Trine Blaabjerg (Socialdemokratiet) skriver i Mariagerfjordposten, lyder det fantastisk, når politikerne lover, at der i gennemsnit skal være én voksen til tre børn i vuggestuerne og én til seks i børnehaverne. Men virkeligheden ser anderledes ud. Minimumsnormeringer er ikke det samme som tilstedeværelsesnormeringer. Når man trækker tid fra til ferie, sygdom, kurser, møder og administration, forsvinder de voksne hænder, og der står færre tilbage med børnene.

Vi i Liberal Alliance deler bekymringen over, at flotte tal på papiret giver falsk tryghed. Men vi tror ikke på, at central politisk detailstyring af normeringer er løsningen. Daginstitutionerne har forskellige behov, og ledere og medarbejdere skal have frihed til selv at planlægge bemanding, så den passer til børnenes hverdag. I stedet for at binde milliarder i bureaukratiske minimumstal bør pengene følge barnet, så forældre kan vælge det tilbud, der passer deres familie. Dermed skabes der konkurrence, som belønner de institutioner, hvor børn og forældre oplever mest nærvær og kvalitet.

Vi ser også et behov for at gøre det mere attraktivt at arbejde i vores dagtilbud. Det kræver bedre arbejdsforhold, mindre dokumentation og mere tid til børnene. Og så skal kommunerne have rum til at prioritere flere varme hænder, uden at Christiansborg sætter detaljenormer.

Referencer: Mariagerfjordposten – "Trine Blaabjerg: Minimumsnormeringer – et flot tal på papiret, men ikke i virkeligheden" (https://mariagerfjordposten.dk/trine-blaabjerg-minimumsnormeringer-er-et-flot-tal-paa-papiret-men-ikke-i-virkeligheden/)